Jens Justesen | biolog og skribent i Skandinavisk natur

Vidste du, at hele Jordens befolkning kan stå på Lolland? © 2013 Jens Justesen

Vidste du, at...

Kan det virkelig passe, at alle klodens mennesker kan stå på Lolland? Svaret får du, hvis du klikker på 'Læs mere' nedenfor. Der finder du også andre Vidste du-historier, og der kommer hele tiden nye til. Vidste du for eksempel, at et etableret skandinavisk ulvepar tager godt 120 elge om året, at de gør det, uanset om de har hvalpe eller ej, og at ulve dræbte mere end 110 jagt- og familiehunde i Sverige i perioden 2008-2012?

Fra mit tun i Trysil

600 m.o.h. i Trysil ligger der en lille gård i skoven. Den hedder Olstad, og den er min. Kirstens og min. Den ligger i karakteristisk indreskandinavisk nåleblandingsskov med en hæderlig bestand af skoghøns, der dog svinger lidt fra år til år. Fuglen på billedet er en tjurhøne, der spillede syg, mens dens kyllinger myldrede rundt i lyngen, og netop tjuren - og urfuglene - ser vi i perioder næsten dagligt på Olstad, hvor elgen i øvrigt er det dominerende hårvildt og ulv og bjørn de største prædatorer, som dog sjældent lader sig se. Olstadsskogen har et betydeligt indslag af myr, højmoser, der kan være lidt vanskelige at færdes på, men som indimellem genlyder af latter, når glade børn - og Kirsten - pjasker barbenede rundt mellem tørvemos, soldug, tranebær og rosmarinlyng.

Naturhaven | Hav til fjord

Mellem Vejlerne og Lild Klitplantage, mellem hav og fjord, mellem Nordsøen og Limfjorden, mellem Fjerritslev og Thisted i Nordvestjylland ligger vores have. På sand og sandblandet muld. Nogle steder vandlidende, andre steder tørkelidende, de fleste steder næringslidende og alle steder udsat for saltvind, storm og kuling, der kommer ned fra Færøerne og går i land her i Jammerbugten, et stenkast fra Bulbjerg - Jyllands forpost mod Nordatlanten.

Om | Kontakt

Pollenanalytiker og vegetationshistoriker, cand. scient. fra Universitetet i Bergen. Har som projektleder, fagchef, direktør og selvstændig rådgivende biolog arbejdet med naturformidling i Norge og Danmark. Har skrevet bøger, features, artikler, småstof, pressemeddelelser, og oversat romaner og andre bøger fra engelsk, norsk og svensk til dansk. Hvis du har lyst til at vide mere – eller at kontakte mig – klikker du på ’Læs mere’ nedenfor.